Domaine De Mourchon

Familien McKinley grundlagde Domaine de Mourchon i 1998 i en isoleret dal mellem de smukke landsbyer Séguret og Mont Ventoux i Côte du Rhône. Vingården havde 20 hektar med gamle vinstokke, men ingen vinfremstillingsfaciliteter, så McKinlay-familien byggede en kælder med den nyeste teknologi. Økologiske teknikker er blevet brugt fra begyndelsen, og målet er at være fuldt certificeret i 2020. Kombineret med moderne teknologi og omhyggelig dyrkning er domainet kendt for at producere velstrukturerede, fyldige vine med udprægede frugtaromaer.

I er en familiedrevet virksomhed, hvad er udfordringerne ved at arbejde med slægtninge?

Der er bestemt fordele og ulemper ved at arbejde på tværs af generationer. Erfaring er en god ting at have i erhvervslivet, da det kan være med til at mindske risikoen og give tillid og autenticitet til det, vi gør, men i disse hurtigt skiftende tider kan erfaring nogle gange komme i vejen for innovation, og derfor venter vi utålmodigt på, at den næste generation bliver voksen.

I arbejder med økologisk vindyrkning, hvad er det for et arbejde, I udfører på vingården? Det er ikke svært for os at arbejde økologisk takket være vores terroir. Vi ligger i 350 meters højde, og vores vinstokke er plantet på stejle skråninger, hvilket betyder, at regnvandet let løber væk, og vinstokkene udsættes for masser af sol og mistralvinden, som kommer fra nord for at tørre eventuel fugt op og fjerne insekterne. Vi er omgivet af skov og olivenlunde, som sikrer en sund biodiversitet.

Har du en god anekdote om vingården?

Vingården var meget tæt på ikke at blive bygget og blev kun til noget, fordi heldet var med os. I 1970'erne tog Walters arbejde med olie og gas dem til Aberdeen i Skotland, hvor Ronnie åbnede en restaurant, der serverede en husets vin fra Vaqueyras, en landsby nær Séguret. Da de år senere ledte efter en vingård, fandt de vinstokkene til salg i Séguret og fik et coup du coeur for stedet. De blev dog rådet til ikke at købe, fordi det var usandsynligt, at de ville få byggetilladelse til vingården og huset fra den lokale Marie, som ikke var vant til, at folk udefra kom ind i branchen. Walter lod sig ikke afskrække og tog hen for at møde borgmesteren og blev overrasket over at opdage, at de faktisk kendte hinanden, da borgmesteren havde været stamkunde på Ronnies restaurant, da han arbejdede som ingeniør og ofte besøgte Aberdeen. Resten er historie!