Introduktion til vinsmagning: Afsløring af WSET's systematiske tilgang

The Wine & Spirit Education Trust (WSET) Systematic Approach to Tasting (SAT) er en struktureret og disciplineret metode til smagning, der hjælper dig med at vurdere og beskrive vine præcist og konsekvent. Den er designet til at gøre en smager i stand til at vurdere en vins kvalitet og karakter på en objektiv måde, uanset om den passer til deres personlige præferencer. Dette vil være det første, du lærer på dit WSET level II-kursus hos Onshore Cellars.

WSET SAT er typisk opdelt i tre primære komponenter: Udseende, næse og gane. Hver komponent vurderes ud fra forskellige aspekter:

1. Udseende: En vins udseende giver det første sæt af ledetråde om dens karakter. I denne fase undersøger smagere:

• Farve: Dette kan indikere druesort, alder, region og endda vinfremstillingsmetoder. For eksempel kan en dyb farve i en hvidvin antyde brugen af bestemte druesorter eller lagring på egetræ. En rødvin, der er ved at blive mursten eller brun i farven, kan indikere, at den er moden.

• Intensitet: Dette refererer til farvedybden. En bleg intensitet kan antyde en oprindelse i et køligt klima eller en bestemt vinfremstillingsstil. En dyb intensitet kan antyde et varmt klima eller visse vinfremstillingsteknikker som lagring på egetræ.

• Klarhed: Vin er typisk klar, og uklarhed kan tyde på en fejl. Nogle vine er dog ufiltrerede med vilje og kan virke let uklare uden problemer med kvaliteten.

2. Næse: En vins næse kan afsløre meget om dens egenskaber. På dette trin vurderer smagere:

• Tilstand: Dette refererer til, om vinen dufter rent og friskt, eller om der er nogen afvigende eller defekte aromaer, såsom korksmag eller overdreven svovl.

• Intensitet: Det handler om, hvor let aromaerne kan registreres. Nogle vine har en udtalt aroma, som man kan lugte, selv uden at føre glasset tæt på næsen. Andre kan have en mere delikat aroma.

• Aroma-karakteristika: Her forsøger smagere at identificere specifikke aromaer. Disse kan kategoriseres i flere grupper såsom frugt, blomster, krydderier, planter, egetræ osv.

3. Smag: Ved at smage på vinen kan man bekræfte de observationer, man har gjort på baggrund af udseende og næse. Den introducerer også nye aspekter, der skal vurderes:

• Sødme, syre, tannin, alkohol og krop: Det er de strukturelle komponenter i vin. Sammen bestemmer de vinens mundfølelse og balance.

• Smagens intensitet og karakteristika: Disse skal bekræfte eller supplere de aromaer, der registreres i næsen.

• Finish: En vins finish eller eftersmag er en vigtig kvalitetsfaktor. Vine af høj kvalitet har typisk en længere og mere behagelig eftersmag.

Efter at have vurderet disse aspekter vil smageren afslutte med at bestemme vinens kvalitet (dårlig, acceptabel, god, meget god, fremragende) baseret på balance, intensitet, kompleksitet og finish. Ved at anvende WSET SAT konsekvent kan en smager blive mere præcis og beskrivende i sine smagsnoter, hvilket gør det lettere at forstå, kommunikere og huske karakteristika ved forskellige vine.